Indgangsbøn

Lad os bede sammen.

Vi er kommet her i aften for at takke og prise dig, Gud.

Og for at blive mindet om din altomfattende kærlighed.

Lad os mærke dig med krop og sanser - i os og omkring os.

Lad vore tanker og følelser samles om dig ved dit ord.

Lad vore hjerter blive åbne, så vi kan møde dit ansigt i alt og alle.

Lad dit mysterium udfolde sig, så vi bliver i stand til at se dit rige.

Det beder vi om.

Amen

 

Ved gudstjenesten "Dette lys har Gud ladet skinne i vore hjerter..." 13. december 2015

Indgangsbøn

Hvor du og jeg kan mødes med

helt hjerteåbent sind

Der er der intet du og jeg, 

kun åndens sagte vind.

Og er vi flere sammen om

at følge hjertets bud:

et fællesskab af kærlighed

bli'r skabt i lys fra Gud.

 

INDGANGSBØN

Fra vort mismods vinter går vi forårets blomstring i møde.

Vi rammes af en uventet glæde som et solglimt gennem mørke skyer

når vi kommer til dig Hellige Gudsmoder

for at lære af dig, Maria.

Fra dine kilder strømmer kærlighedens levende vand ud i den tørstende verden.

Du gav liv og legeme til Kristus vor Gud, Jesus

da du åbnede dig for Ånden og lod dig overskygge af Herrens kraft

idet du sagde: "det ske mig efter dit ord"

Lad det også ske os efter Hans ord.

Lad denne aften være fredfyldt og hellig.

Vær med os så vi af dig kan lære at åbne vore sind og hjerter

for Guds og vores virkelighed

til gavn og glæde for dem vi møder på vor vej.

Og også gerne for os selv.

 

Indgangsbøn:

Lad os indstille os på bøn -
og åbne os for den kraft der altid lever i nuet
ved at mærke kroppen og åndedrættet
og hjertet.
Du hellige ånd, du livets og
kærlighedens kilde og den helhed,
hvorfra al væren udgår og vender tilbage.
Vi er samlede her
for at møde dig og din kraft.
Gør os åbne,
så vi med hver fiber i vor krop fornemmer,
at du er nær.
Lad dit ord slå rod i vore hjerter,
så du lever i os.
Lad os blive ét i dig
i alle livets forhold.
Amen.

 

Adventsgudstjenesten "Jeg hjertets dør vil åbne dig"

Indgangsbøn

Herre, du som virker i vore hjerter!

Vi er kommet ind i dette dit hus for at prise og ære dig.

Vi er kommet med vor tvivl, længsel og i dag ikke mindst med adventstidens forventning.

Vi er kommet med ønsket om at kunne åbne vore hjerter for dig, så du kan lede og vejled os.

Ja, Herre,/ ved din nåde lad det ske,/ at vi din kærlighed må se./ Vær os nær!

Amen. 

 

Indgangsbøn

 

Herre

Du har samlet os fra nær og fjern

Nu hvor dagene går på hæld og mørket bliver tættere omkring os.

Vi er på vej, men ser ikke klart hvorhen.

Lad os ikke fare vild i livets labyrint.

Hjælp os ud af vores adspredelse

og giv os nu og da et skub i den rigtige retning.

Lad os gennem dødens mørke også se liv.

Lad os føle Dit nærvær og giv Dig til kende for os

sådan som vi hver især bedst opfatter det.

Med vor tro, så svag den end er, beder vi den ældgamle bøn:

kyrie eleison - kyrie eleison - kyrie eleison

Herre, forbarm Dig - Herre forbarm Dig - Herre forbarm Dig.

 

Indgangsbøn

Herre, fra mange sider har din Ånd blæst os sammen her i Skanderup kirke

i fælles forventning om at noget nyt, og dog velkendt, er ved at bryde frem.

Lad livet vælde frem i os og rive os med.

Lad din Ånd blæse tågen bort fra vore øjne,

så vi klart kan se din forårshimmel, føle vinden kærtegne vore ansigter

og mærke regnen dryppe på vore sko.

Lad livet grønnes i os og omkring os,

og lad os smage sommerens begyndende varme

som et tegn på at dit Rige allerede er skjult til stede.

Lad nu din Ånd også blæse ind i vore åbne hjerter

så den glød, du har lagt i dem kan blusse op til en levende lue.

Lad flammerne forenes til en ild, som varmer uden at fortære,

og som lyser Verden op for os og for andre.

Det beder vi om i dit hellige Navn.

Amen

Indgangsbøn

Herre -

Vi er på den støvede vej fra sønderbrudte håb, vi ved knap nok hvorhen.

Vore øjne er slørede, og hjerterne tunge.

Vi beder dig: lad os se, så vi kan tro.

Kom og slå følge med os i skikkelse af en ven.

Tal med os på vejen og lær os at indse det, som vore hjerter allerede aner:

at du er den som vi har ventet skal komme.

Lad vore øjne få glans og lad hjerterne brænde, så vi kan genkende dig,

når vi sammen med dig og hinanden bryder brødet.

Indblæs din Helligånd i os og giv os din fred.

Lad os kende dig som vi er genkendt af dig.

 

Indgangsbøn

Herre, du som virker i det skjulte, Himlens og Jordens skaber og også min skaber!

Vi er kommet ind i dette dit hus for at prise og ære dig.

Vi er kommet for at fornemme din kraft og for at lade os ledes af din ånd.

Herre, oplad nu og her vore hjerter med din ånd.

Lad os skue dit rige.

Vær os nær!

Amen.

 

Indgangsbøn

Solen er gået ned

og i aftenlyset ser vi kun dunkelt

hvad der ligger foran os, i os og omkring os.

Herre, tag sløret bort fra vore øjne og sæt os fri

så vi kan se et skær af dit evige lys

som du fylder Verden med,

Lad det stråle også i vore hjerter på denne aften

hvor vi søger dig og åbner vore øjne og vort sind

for det, som du nu vil vise os.

 

Indgangsbøn

Herre vi er her i dag

for at rette vores opmærksomhed mod dig.

Din guddommelige kraft er over alt, og i alt, og opfylder alt - skjult og dog så nær.

Uendelighed og evighed er i dig -

og dog er du os nærmere end vort åndedrag og vore hjerteslag.

Hjælp os til at samle vore sind og være stille og vågne

så du kan åbne dit rige for os og gøre glæden stor.

Det beder vi om i Jesu navn.

Amen

 

Indgangsbøn og udgangsbøn ved gudstjenesten i Skanderup kirke d. 3. september 2017

 At lytte og at lukke sig op

"Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: »Effatha!« – det betyder: »Luk dig op!« Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. Og de var overvældede af forundring og sagde: »Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.«  (Mk 7,31-37)