Genopdag St. Bededag

Har du nogen sinde tænkt over hvad St. Bededag egentlig er til for i vor tid? Altså udover en velkommen forårsfridag eller store-konfirmationsdag?

Under titlen ”Genopdag St. Bededag” indbyder vi dig til en fælles udforskning af St. Bededags potentiale for fordybelse og fællesskab i bøn. Således at vi, på meningsfuld vis, får mulighed for at holde den dag hellig, vi alle er givet som en gave.

Du kan deltage i bønnen enten ved at møde op i Gl. Åby Kirke i Aarhus eller ved at bede lige derfra, hvor du er.

Man beder i stilhed én eller flere peerioder af en halv times varighed. Vi afløser så hinanden i en slags ”bede-stafet”, der løber i tidsrummet kl. 12 til 18 på St. Bededag, fredag den 27. april

De der beder hjemmefra opfordres til at tilmelde sig én eller flere bønsperioder via doodle . På den måde kan vi fordele os, så der bedes uden ophør hele eftermiddagen.

For de fremmødte i Gl. Åby Kirke glider bønnen over i en andagt ledet af Peter Ruge kl. 18.

Som afrunding på Den Store Bededag bliver der serveret en kop suppe med hveder og almindelig hygge. Alle med interesse for stilhedsbøn er velkomne til at deltage.

***

SiteLock